Noget for dig ?

HJO orkesteret er et uniformeret orkester  på 30 medlemmer. Alle er amatører. Orkestret er ikke kun for DSB-ansatte. Vi har mange medlemmer som kommer fra andre erhverv. Medlemmerne er i alle aldre og af begge køn.

Medlemmers musikalske niveau er også forskellig. Men generelt set har orkesteret et musikalsk godt niveau, hvilket bl.a. de mange arrangementer i såvel ind -  som udland er udtryk for. Orkesteret har endvidere et virkeligt godt socialt samvær, og at vi morer os, og har det godt, viser det forhold, at enkelte har været medlemmer  siden orkesterets start i 1968.

Kan du spille på et instrument, der kan indpasses i et Brass band, og kan du lide at spille den slags musik, ja så er der også plads til dig. Har du ikke selv eget instrument disponerer orkesteret over et begrænset antal instrumenter som vi kan stille til rådighed.

Hver mandag fra kl. 19.00 - 22.00 afholder vi, under professionel instruktion, øveaften i DSB's lokaler på Espergærde station.

Hvis du skulle have lyst til at spille med, eller bare høre nærmere om  Helsingør Jernbane Orkester, er du meget velkommen til at kontakte os, evt. på en øveaften eller ved henvendelse til orkesterets formand Jørn Justesen Telefon: 48 48 27 81
 

Aktivt fritid gør livet festlig!

Med venlig hilsen
Helsingør Jernbane Orkester